label

 

 

 

 

 

Sharm el Sheikh er varmt og solrigt året rundt. Selv om vinteren er vejret i Sharm el Sheikh med en dagtemperatur mellem 20-25 grader, masser af høj solskin, risikoen for regn minimal og en badevandtemperatur omkring 21-23 grader. Dette gør Sharm el Sheikh til et populært feriemål året rundt.

Især forår og efterår er vejret i Sharm el Sheikh optimalt for en behagelig ferie, da mange vil finde varmen ulidelig i de varmeste sommermåneder. Sharm el Sheikh har igennem de seneste årtier udviklet sig til et kæmpe ferie-mekka med over 200 hoteller, hvoraf langt de fleste er  4- og 5-stjernede luksushoteller.

Hovedattraktionen i Sharm el Sheikh er det fantastiske vejr året rundt, strandene, det krystalklare vand der rummer mange hundrede forskellige fisk og koraller. Derfor er Sharm el Sheikh også kendt blandt dykkere og snorklere over hele verdenen.

I Sharm el Sheikh regner man kun med to årstider. Sommeren der går fra april til oktober, og vinteren fra november til marts – alligevel har vi valgt at dele denne artikel op i alle 4 årstider som vi kender her fra Danmark.

En ting der er fælles for alle tider er året er, at at uanset hvornår du rejser til Sharm el Sheikh er du næsten garanteret en regnfri ferie. Ofte har Sharm el Sheikh kun 2-3 regnvejrs dage om året, og nogle år helt uden regn.

Klart

24°C

Vejret lige nu i Sharm el Sheikh

Klart
Luftfugtighed: 50%
Vind: N på 14.48 km/t
Se også vores detaljerede 7-10 dages vejrudsigt for Sharm el Sheikh


 

Vejret i Sharm el Sheikh – sommer

Sommermånederne fra juni til september er vejret i Sharm el Sheikh meget varmt og ulidelig for de fleste. Temperaturen når ofte op mod 40 grader i dagtimerne, hvilket for mange er for meget for en behagelig badeferie. For dykkere derimod er det en meget populær årstid at besøge Sharm el Sheikh. Her er ikke så mange turister og vandtemperaturen ligger mellem behagelige 26-28 grader.

Vejret i Sharm el Sheikh – efterår

Mange regner efterårsmånederne fra midten af september til midten af november som den bedste og mest idelle årstid at rejse til Sharm el Sheikh. Vejret i Sharm el Sheikh er perfekt til en skøn badeferie med op mod 30-33 grader i dagstimerne. 20-22 grader i aften og nattetimerne og en dejlig badevandstemperatur mellem 25-28 grader. Du kan regne med op til 10 timers solskin om dagen.Udsigt over koralrevet ved Ras um Sidd. Foto: sharm-el-sheikh.dkUdsigt over koralrevet ved Ras um Sidd. Foto: sharm-el-sheikh.dk

Vejret i Sharm el Sheikh – vinter

Vintermånederne fra slut november til start marts er vejret i Sharm el Sheikh sådan, at aftener og nætter kan være kølige med helt ned til 10 grader. Derfor tilrådes det at have en tynd jakke eller trøje med til aftenerne hvis du rejser til Sharm el Sheikh i vintermånederne. Dagstemperaturen vil stadig ligge mellem 20-24 grader, og vandtemperaturen omkring 20-23 grader, hvilket gør det varmere end de bedste badedage i løbet af sommeren herhjemme.

I denne tid kan der opleves sne i de højeste bjergområder i Sinai. Dette vil nogle gange kunne opleves ved ture til St. Cathrine klostret der ligger 1.586 meter over havets overflade.


Vejret i Sharm el Sheikh – forår

Forårsmånederne fra midten af marts til maj er vejret i Sharm el Sheikh også med højt solskin. og med en dagtemperatur mellem 26-32 grader. I slutningen af marts og starten af april kan det om aftenen være en smule køligere. Pak derfor en tynd trøje for en sikkerheds skyld. Vandtemperaturen i Sharm el Sheikh er  i denne tid 22-25 grader. I foråret kan du være uheldig at ramme ind i perioder med nogle kraftige sandstorme der gør det ubehageligt at bevæge sig udenfor. Ofte er disse sandstorme af 1-2 dages varighed.

label
label
label

Bagsidevejr

Vejret efter passage af en koldfront. Karakteriseret ved klart vejr med byger og forholdsvis kraftig stødende vind.

label
label
label
label
label
label
label