label

 

 

 

 

Vejret i Frankrig

 

FranceFrankrig er opdelt i 26 forskellige områder - blandt disse varierer vejrforholdene betydeligt - lige fra kontinentalt vejr til kystklima, fra semikontinentalt vejr til middelhavsklima og alpint vejr.

I Frankrig kan man opleve alle slags vejr. Der er den franske riviera med sit middelhavsklima, det tempererede klima i vinregionerne Dordogne og Aquitaine, det centrale Frankrig giver lidt mere ekstreme forhold, der er de franske alper mod syd, og endelig er der Paris og det nord- og vestlige Frankrig, som har et behageligt, mildt kystklima med varme somre og kolde vintre.

Vejret i Frankrig lige nu

Klik på vejrsymbolerne for mere info om det lokale vejr. Der kan zoomes ind og ud med skydeknappen til venstre på kortet, og du kan flytte kortudsnittet ved at dragge med musen. Kortet understøtter Google Street View funktionen.


Mountain view with sheep - Arnéguym Aquitaine. Foto: Jule Berlin/flickr.comMountain view with sheep - Arnéguym Aquitaine. Foto: Jule Berlin/flickr.com

Vejret i Frankrig - nordlige Atlanterhavskyst

Kystområderne i det vestlige Frankrig har et tempereret kystklima. Vejret i kystområder har generelt et begrænset årligt temperaturområde der er karakteriseret ved milde vintre, varme somre og nedbør året rundt. Det er varmere end det kunne forventes på denne breddegrad på grund af Golfstrømmen.

I sommermånederne fra juni til september oplever kystområderne det varmeste vejr og det er ikke ualmindeligt, at temperaturen når op i de høje 20'erne eller lave 30'erne. Det meste regn falder i sensommeren / det tidlige efterår.

Bevæger man sig ind i landet skifter vejret til fastlandsklima. I disse områder er der typisk varmere somre og koldere vintre end i kystnære områder, da de er mindre påvirket af havstrømme og vind.

Paris oplever landets laveste nedbør. Imidlertid falder nedbøren temmelig ofte. Du kan forvente regn på ethvert tidspunkt af året. Fra april indtil august falder de største regnskyl, med maj og juni som normalt er de vådeste måneder.

Sommeren i Paris og de omkringliggende områder har maksimale gennemsnitlige temperaturer på 24° C til 25° C, dagtemperaturer i 30'erne er ikke ualmindelige. Sommeren er undertiden ramt af hedebølger. Paris oplever ofte dage hvor temperaturen bevæger sig op over 40° C. Juli og august har de varmeste temperaturer og det forbliver varmt og solrigt indtil udgangen af september.

I slutningen af september og begyndelsen af oktober kan der i de nordlige områder stadig opleves lune efterårsaftener. Men husk på, at vejret i oktober har en tendens til at være uforudsigeligt, og det kan være ganske køligt.

Vinter på tværs af dette område i Frankrig er relativt mildt med områder inde i landet som har køligere temperaturer end ved kysten. Der er moderate regnmængder på tværs af områderne og til tider sne, den bliver dog ikke liggende længe. I Ile de France regionen, har december og januar generelt gennemsnitlige maksimumtemperaturer på omkring 8° C og gennemsnitlige minimumtemperaturer på 2° C til 4° C. Temperaturen falder jævnligt til under frysepunktet om natten.

Vintrene kan blive meget kolde, især når der ikke er skydække.

Colmar, Alsace. Foto: Francisco Antunes/flickr.comColmar, Alsace. Foto: Francisco Antunes/flickr.com

Vejret i Frankrig - sydlige Atlanterhavskyst

Dette område ligner meget den nordlige Atlanterhavskyst, men er varmere og har størstedelen af sin regn om vinteren. Området modtager omkring 2.600 timers solskin om året. Kombinationen af de atlantiske luftstrømme fra vestkysten med de kontinentale forhold fra øst og nord skaber uforudsigelige, skiftende vejrforhold.

La Rochelle, en ferieby beliggende i Poitou-Charentes regionen, har vejr som er ret typisk for en kystby. Selv om det ikke er så varmt her som ved den franske riviera, har byen absolut sin rimelige andel af varme sommerdage. Gennemsnitlige sommertemperaturer ligger ved 17° C til 19° C fra juni til august, med hyppige temperaturer i de høje 20'erne. Det er også om sommeren, at La Rochelle og de tilstødende områder modtager den mindste mængde regn, men nedbørsmængden er fortsat moderat og falder i korte byger, somme tider tordenbyger.

På grund af Golfstrømmens indflydelse på vejret, oplever La Rochelle ikke generelt ekstreme vintre, temperaturen ligger mellem 3° C og 8° C gennem hele vinteren. Solen skinner også rigeligt gennem vinteren..

Længere sydpå ligger Bordeaux området. Bordeaux oplever lidt mildere vintre og moderate regnmængder, der er højere i vintermånederne, svarende til de samme forhold som i middelhavsområdet. I december registrerer området det højeste nedbørsniveau, i gennemsnit ca. 110 mm.

Vejret i Frankrig - vestlige, centrale Frankrig

Bevæger man sig væk fra kystområderne og ind i landet i Frankrig , bliver vejret lidt mere ekstremt, og der opleves en større variation mellem årstiderne. Området oplever koldere vintre end resten af Frankrig og der er en større chance for sne end i de nordlige og vestlige dele af landet. Nedbøren er størst i sommerhalvåret og falder ofte i form af tordenvejr.

Pyrenæerne oplever vintre med temperaturer langt under frysepunktet og kraftige snefald. Længere mod øst langs bjergkæden falder nedbørsniveauet. F.eks. har de østlige Pyrenæer, i modsætning til de vestlige, ikke nok snefald til at danne gletschere.

Pere vilanova - terra de llàgrimes i vent - Err, Languedoc-Roussillon. Foto: Lali Masriera/flickr.comPere vilanova - terra de llàgrimes i vent - Err, Languedoc-Roussillon. Foto: Lali Masriera/flickr.com

Vejret i Frankrig - det østlige, centrale Frankrig

Dijon har generelt kolde, tørre vintre og varme somre. Vintre i Dijon er kendt for at være barske og fugtige. Byen ligger i Bourgogne-området, der er kendetegnet ved store sæsonudsving. Regn kan falde hele året rundt, selv om der heldigvis også er perioder med dejligt sommervejr. Foråret er det bedste tidspunkt at besøge området, det er mildt, og nedbøren er minimal. Sommertemperaturerne ligger generelt i de høje 20'ere.

Bourgogne er kendetegnet ved semi-kontinentalt klima, men i dele af regionen er vejrforholdene mere typisk for kystområder. Længere sydpå bliver vejret mere som typisk middelhavsklima.

I Lyon adskiller vejret sig ganske betydeligt fra Dijon. Lyons vejr påvirkes af Middelhavet og de tilstødende bjergkæder og den koldere Rhone dal. Sommeren er varm og lummer, med gennemsnitstemperaturer på 27° C. Gennem vinteren er dagtemperaturerne omkring 7° C. I vintermånederne er regionen omgivet af tåge og dis.

Vejret i Frankrig - middelhavskysten

Vejret i Rhône dalen syd for Valence og de kystnære områder i Languedoc og Provence, ved foden af de sydlige alper, er et typisk middelhavsklima med varme somre og milde vintre. De hede sommerdage brydes af aftenens havbrise, som giver en kølende afsvaling fra varmen.

Langs kysten er somrene varme, i en 3-måneders periode i miden af sommeren falder næsten ingen regn. Men når det endelig regner kan der falde store mængder på kort tid og ofte med følgeskab af torden. Solskinstimerne når op på 11-12 timer om dagen om sommeren og omkring fem timer midt på vinteren.

Vintrene i området er generelt milde og solrige, men det behagelige vejr bliver ofte afbrudt af uroligt, koldt og blæsende vejr bragt af den berømte nordlige 'Mistral' vind. Mistralen viser særlig styrke ved og omkring Marseille og gennem Rhône dalen.

Mistralen kan ofte bringe usædvanligt koldt vejr i flere dage i foråret. Størstedelen af Côte d'Azur er dog langt mindre udsat for de kolde Mistral-vinde, og meget af regionen (herunder Korsika og Monaco), reguleres af det varme Middelhav.

label
label
label

Passatvinde

Vinde, som vedholdende blæser fra vendekredsene mod Ækvator, fra nordøst på den nordlige halvkugle (nordøstpassaten) og fra sydøst på den sydlige (sydøstpassaten).

label
label
label
label
label
label
label