label

 

 

 

 

Vejret i Grækenland

GreeceVejret i Grækenland er nogenlunde ensartet med et skønt middelhavsklima med  lange varme solrige somre og milde regnfulde vintre. Der er dog nogle regionale forskelle i vejret i Grækenland, som vi i denne artikel vil beskrive nærmere.

De bjergrige egne af Grækenland har sit eget klima, hvor der om vinteren af og til kan falde sne. Fælles for de græske øer, med undtagelse af øerne i De Ioniske Øer, er at de midt på sommeren rammes af Meltemien, der er en kraftig vind fra nord. Meltemien kan nogle dage være meget kraftig og generende, men for det meste er den en behagelig lettelse fra den trykkende varme. Er du til sejlads giver Meltemien nogle perfekte vindforhold for sejlads og surfing.

Vejret i Grækenland lige nu

Klik på vejrsymbolerne for mere info om det lokale vejr. Der kan zoomes ind og ud med skydeknappen til venstre på kortet, og du kan flytte kortudsnittet ved at dragge med musen. Kortet understøtter Google Street View funktionen.


Vejret i Grækenland - fastlandet

Vejr og klima i det græske fastland er lidt forskelligt i forhold til øerne, da det ikke er så påvirket af det omkringliggende lune hav. De mange bjerge i Grækenland er med til at skabe en masse forskellige mikroklimaer rundt omkring i det græske fastland. Forskellen mellem sommer og vinter er langt større inde i fastlandet.  Omkring Athen opleves nogle af Europas højeste temperaturer. Her er det ikke usædvanligt med en sommertemperatur der sniger sig op over 40 grader, mens vinteren kan være meget kold, af og til med sne. Temperaturen kan komme et godt stykke under frysepunktet. Senest i vinteren 2011/2012 faldt der et tykt lag sne over hele Athen og temperaturen ramte minus 15 grader. Normalen er dog dagstemperaturer på omkring 8-10 grader henover vinteren. Det østlige Grækenland samt Athen er det mest tørre område, hvor der i nord og vest er et lidt vådere klima. Dog er der overalt i Grækenland meget lidt nedbør i sommerhalvåret.Efterårsstorm i Patras, Peloponnese. Foto: Elenapaint/FlickrEfterårsstorm i Patras, Peloponnese. Foto: Elenapaint/Flickr

Vejret i Grækenland - øerne

De græske øer besøges årligt at et meget stort antal turister fra hele verden, dog primært Europa. Folk tiltrækkes af det dejlige middelhavsklima med lange varme somre og de milde vintre.

Sommervejr på de græske øer

Sommeren på de græske øer begynder for alvor i starten af maj, hvor temperaturen nemt kan komme op midt i 20’erne. Varmest er der i juli og august med dagtemperaturer omkring 30 grader og lune nætter med 20 graders varme. Varmen kan til tider være noget trykkende på de græske øer i juli og august.  Her kommer Meltemien heldigvis os turister til undsætning med afkølende søbriser fra nord og nordvest. Der falder stort set ingen nedbør over de græske øer fra midten af maj til midt i september, hvor juli og august næsten aldrig får regn overhovedet.

Vintervejr på græske øer

Vintrene på de græske øer er milde og våde, kan minde en smule om det danske forår. Her er temperaturen for det meste 12-16 grader, men kan nogle dage nemt snige sig op over de 20 grader. Den vådeste måned i løbet af året er december, i denne måned kan der også være nogle kraftige storme der kommer ind fra Middelhavet, der trækker kraftig regn med sig.

Vejret på de Dodekanesiske øer

Denne øgruppe på 12 øer, der omfatter de populære rejsemål Rhodos og Kos, ligger tæt ved Tyrkiet og har dejlige, varme og tørre somre med en temperatur der normalt ligger på 28-32 grader. På de Dodekanesiske øer opleves ofte en kraftig vestenvind i sommerperioden. Vinden er normalt værst på Rhodos. På de Dodekanesiske øer er vinteren mild med regn, og en temperatur på mellem 10-15 grader.

Vejret på de Ioniske øer

De Ioniske øer er en mindre øgruppe bestående af otte øer vest for hovedlandet, beliggende  i Det Ioniske Hav. Blandt nogle af øerne i det Ioniske hav kan nævnes Korfu og Zakynthos. Øerne har et anderledes klima end de andre græske øer. Dette skyldes bla., at de Ioniske øer ikke er påvirkede af Meltemien der blæser fra nord. Sommervejret på de Ioniske øer byder på temperaturer på 30-35 grader. Vinteren er mere mild end på de øvrige græske øer. Her falder dog mere regn, hvilket er med til at gøre De Ioniske Øer til de frodigste øer i Grækenland.Solnedgang på Santorini. Foto: Wolfgang Staudt/FlickrSolnedgang på Santorini. Foto: Wolfgang Staudt/Flickr

Vejret i Kykladerne

Kykladerne er en stor øgruppe i det Ægæiske hav med omkring 220 øer. De mest kendte feriemål i Kykladerne er øer som Milos, Mykonos, Naxos og Santorini. Som  på de øvrige græske øer er her varme solrige somre med dagtemperaturer på 28-30 grader. Den kraftige vind fra Meltemien der rammer øerne i juli og august, er med til at virke kølende, så varmen ikke føles så trykkende. Vintrene i Kykladerne er milde og regnfulde med dagtemperaturer på 12-15 grader.


Vejret i Sporaderne

Denne øgruppe  lidt nord for Athen består af 24 øer, hvoraf det kun er de fire, Alonissos, Skiathos, Skopelos og Skiros der er befolket. Sporaderne har en lang tør sommer med dagstemperaturer på 30-32 grader. Øerne i Sporaderne har normalt en lidt længere sommer end de andre græske øer, og her er ofte meget varmt og solrigt langt ind i september. Vinteren i Sporaderne er mild med dagtemperaturer omkring 10-14 grader.

Vejret på de nordøstlige Ægæiske øer

Denne gruppe øer i Grækenland strækker sig mellem fastlandet i vest og til Tyrkiet i øst. Af øer i det nordøstlige Ægæerhav kan nævnes Thassos og Samos. De nordøstlige Ægæiske øer ligger tæt på Tyrkiet hvilket i perioder påvirker klimaet på øerne og der kan i perioder være dagtemperaturer på 35-40 grader, dog er det mest almindeligt med en sommertemperatur på 30-33 grader. Det varme vejr strækker sig normalt til starten af oktober. Vinteren er mild som ved alle de andre græske øer, med en dagstemperatur på mellem 10-14 grader.

Sne på Mytikas, Mount Olympus. Foto: Stefg74/FlickrSne på Mytikas, Mount Olympus. Foto: Stefg74/Flickr


Vejret i Grækenland - bjergene

Grækenland er det mest bjergrige land i Europa, derfor er klima og vejr i Grækenland også meget påvirket af bjergene. Vejret i bjergene er meget forskelligt i forhold til vejret i lavlandet. Jo længere man bevæger sig op, dets koldere er her og den årlige mængde nedbør er større. Faktisk er flere af Grækenlands bjerge dækket af sne i nogle få måneder af året, med mulighed for skisport, noget de færreste forbinder med Grækenland.

label
label
label

Indian summer

En stille måske lidt diset sommervarm periode af vekslende længde i efteråret med blå himmel, lavtstående sol og vegetationens gyldne farver hjulpet på vej af efterårets første frost indtræffer faktisk ganske ofte i september og oktober.

label
label
label
label
label
label
label